Klintholm skydebane ligger i naturskønne omgivelser lige ud til Storebælt.
Skydebanen blev etableret i 1980 efter lukning af banen på Strandageren i Revsøre. Banen er siden og bliver fortsat drevet af frivillige kræfter.
I 2018 blev banen flyttet til et nyt område, og fremstår i dag som en moderne skydebane med kort betaling. Også her blev alt arbejde i forbindelse med etablering af nyt klubhus, maskinhuse samt skydehuse udført på frivillig basis.
På banen kan der skydes almindelig jagtskydning, OL trap samt jægertrap/nordisk trap. Trap discipliner foregår på nikkedukke.
Der kan købes øl, vand, kaffe og pølser på banen på almindelige træningsdage.
To gange om året afholdes præmieskydninger hvor man kan stille op i en åben klasse som er fælles for alle, samt en lukket klasse i jagtskydning hvor man skyder inddelt i klasserne A og B (24 duer), Mester (40 duer) samt Veteran (24 duer). Derudover skydes også i både OL-trap samt Nordisk trap.
Alle med passion for lerdueskydning er velkomne.
Er du i gang med at tage jagttegn og ønsker at øve dig inden prøven, så har vi som udgangspunkt altid en instruktør på banen til at hjælpe dig rundt, men vi ser gerne at du tager telefonisk kontakt til en af os et par dage forinden så vi kan sikre at der er tid til dig.
